Deltagerne i Super Brevet Scandinavia 2025 køber en supportpakke ved tilmeldingen, der omfattede følgende:

  • 5 overnatninger med halvpension startende med aftensmad den 14. august og sluttende med morgenmad den 19. august, se overnatningsplanen
  • Leje af sengelinned og håndklæde på overnatningsstederne.
  • Transport af 1 sportstaske mellem overnatningsstederne og til målet i Kristiansand, maksimal vægt 10 kg

Der ydes ikke support på selve ruten. I overensstemmelse med reglerne skal deltagerne selv sørge for mad og drikke undervejs og udbedre defekter. 

Det er forbudt at modtage hjælp fra følgebiler og lignende på selve ruten, men man må gerne mødes med en følgebil på kontrolstederne og modtage mad og hjælp til udbedring af eventuelle defekter, læs eventuelt reglerne.

Efter målgang i Kristiansand arrangeres der fællesspisning.


LHB 02.12.2024