Ruten starter fra Hotel Montra Skaga i Hirtshals i Danmark og slutter i Kristiansand i Norge. Ruten kan ses her og downloades her. Det gøres dog opmærksom på, at ruten kan ændres indtil start hvis der opstår forhold, som nødvendiggør det.
Transportmuligheder til Hirtshals og parkering under SBS
Fra Aalborg Lufthavn
www.rejseplanen.dk
Billetter kan købes på rejseplanen eller med betalingskort i automater på stationerne. Der er ikke billetsalg i togene
Tog fra Aalborg lufthavn til Hirtshals/Lilleheden med skift til lokaltog Lindholm station.
Tog til Hjørring i retning mod Frederikshavn. Skift på Hjørring station til Lokaltog til Hirtshals/Lilleheden.
Fra Frederikshavn
Lokaltog i retning mod Aalborg, skift i Hjørring mod Hirtshals.
Landsdækkende tog (IC tog og IC lyn)
Der skal på forhånd være købt pladsbillet til både person og cykel. Der er kun få pladser på hvert tog.
På Aalborg station skiftes til lokaltog mod Frederikshavn med skift i Hjørring mod Hirtshals/Lilleheden
I lokaltogene er der god plads til cykler.
Bus fra København til Aalborg.
www.kombardoexpressen.dk
Kombardo Expressen, busterminal Carsten Niebuhrs Gade 30-32, 1577 København V. Bussen kører via færgen Odden Aarhus til busterminalen i Aalborg.
Billetter købes online. Der er plads til 2 cykler pr bus. Der kan købes fællesbillet til toget fra Aalborg til Hirtshals. Nogle af togene til Hirtshals fortætter til Lilleheden: herfra er der ca. 200 m til Hotel Skaga.
Fra busterminalen i Aalborg er der ca. 200 m til Stationen, herfra lokaltog til Hirtshals med skift i Hjørring.
Togbusser
Der kan i perioder være indsat togbusser. Her er der mulighed for at medbringe barnevogne, kørestole og cykler. Der er begrænset plads og barnevogne og kørestole har fortrinsret. Togpersonale/buschaufføren vil være behjælpelig med at finde løsning på transportmulighed til destinationen.
Parkering under SBS
På Hotel Skaga er der gratis parkering under opholdet på hotellet. Spørg om registrering til parkering i receptionen. Mod betaling er der mulighed for parkering på hotellets parkeringsplads under SBS: henvendelse herom skal foretages til receptionen.
Der er gratis parkering på parkeringspladser på den modsatte side af Willemoesvej.
Færger fra Kristiansand til Hirtshals
- www.fjordline.com. Sejler fra Kristiansand med en sejltid på 2. timer og 15 min. Online booking for cykler.
- www.colorline.dk. Sejler fra Kristiansand med sejltid på 3 timer og 15 min. Der ses kun onlinebooking for biler.
Med begge færger er der flere daglige afgange.
Det gøres opmærksom på at overnatning på Hotel Montra Skaga den sidste nat inden løbet er inkluderet i startgebyret.
CR: 03.12.2025