Som en hjælp til deltagere i Super Brevet Scandinavia 2017 laver vi en lille FAQ (vi kan måske bruge forummet til at organisere disse spørgsmål?)

SPØRGSMÅL ?

SVAR !

Cykelreparation - dele

Heides Cykelbutik kan hjælpe, hvis du har problemer med cyklen:

Heides Cykelbutik
Farøvej 1 E
9800 Hjørring

+45 98 92 88 00
heidecykler.dk

Drikkevand?

Man kan drikke vand fra hanerne i Danmark, Norge og Sverige. Man kan købe vand på flasker overalt.

Bemærk, at vand fra hanerne på færgerne IKKE er drikkevand.

Færge - Kristiansand til Hirtshals?

fjordline.com

Boardingpas udleveres af Birgit/Dorthe efter målstregen i Kristiansand er passeret. Sejler fra Kristiansand 22.08 kl. 8:30 med ankomst Hirtshals kl. 10:45. Mødetid senest kl. 7:30. Der er reserveret billetter til samtlige deltagere. Der er cafeteria ombord.

Deltagere, der kommer med færgen fra Norge den 17.08., skal tage med afgangen kl. 13:30 med ankomst Hirtshals kl. 15:45. Mødetid senest kl. 13.15 ved indgangen til Colorterminalen (Color og Fjordline deler terminalbygning). Boardingpas vil blive udleveret af Bjørn O. Sviund.

Færger - billetter?

Deltagerne har betalt for færgerne: Hals-Egense, Aarhus-Odden, Rørvig-Hundested, Helsingør-Helsingborg, Moss-Horten, Kristiansand-Hirtshals (også for transport til Danmark den 17.08 om nødvendigt). Deltagerne vil få udleveret billetterne sammen med kontrolkortene før start. Færgen fra Moss til Horten er gratis for cyklister - så der er ingen billet til den overfart.

Færger - mad?

Der er cafeterier på færgerne Aarhus-Odden (sejltid 1 time og 20 min.); Helsingør-Helsingborg (sejltid 20 min.); Moss-Horten (sejltid 30 min.); Kristiansand-Hirtshals (sejltid 2 t. 15 min)

Intercitytog og regionaltog?

Fra Aalborg lufthavn afgår der lufthavnsbus til Aalborg (5 km). Herfra går der tog til Hjørring, hvor man skifter til lokalbanen til Hirtshals. Man må påregne lidt ventetid, da køreplanen mellem DSB og lokalbanen ikke er passet sammen.

Lokalbanen mellem Hjørring og Hirtshals kører to gange i timen mellem kl. 05:25 og 18:30. Det er en skinnebus - lokalbane - men der er fællesbillet til de to tog. Stationen i Hjørring er så lille, at man ikke kan undgå at få øje på lokalbanen.

Der afgår tog én gang i timen mellem Hirtshals og Frederikshavn.

dsb.dk/rejseplanen

Til intercitytog skal man udover billet købe cykelbillet, pladsbillet til sig selv og cyklen. Cykelbilletter kan ikke købes online.

Til regionaltog kan der ikke reserveres plads til cykler, men der er ofte mange pladser til cykler. Der skal købes særlig billet til cyklen.

Lufthavnsbusser - Aalborg?

Du kan se oplysninger om lufthavnsbusser på aal.dk/til-og-fra/bustog.

Parkering - bagage retur til Hirtshals

Følgebilerne tilbyder at transportere baggaen retur til motellet i Hirtshals for de ryttere, der vælger færgen den 22.08 kl. 8:30 fra Kristiansand.

Parkering - hvor, hvor længe, hvor meget?

Der er et par gode muligheder for at parkere biler under S-B-S i Hirtshals. Hjæperne kan anvise parkeingspladser tæt ved motellet.

I Kristiansand kan Bjørn Sviund anvise parkeringspladser.

Penge - Betalingsautomater, virker de i Skandinavien?

Ja, dem har vi også her. Skandinaverne ved nok, hvor de findes, så denne oplysning er især for deltagerne fra udlandet. Men det er dog værd at huske på, at betalingsautomater ikke findes over alt på de landlige stræk, som S-B-S kører ad.

Penge - hvad bruger de andre?

Det er meget forskelligt, hvad rytterne bruger. Nogle har mad med til første dag og sparer lidt på den måde.

Penge - hvad kan jeg betale med?

Det anbefales at medbringe mindre beløb i danske, svenske og norske kroner. En del steder kan man betale med EURO, men man får ofte en dårlig kurs og byttepenge i danske, svenske eller norske mønter. Mange steder kan der betales med VISA, Master eller EURO Card. For udenlandske kort kræves ofte gebyrer. Betaling med kontanter giver hurtigere ekspedition, hvilket er en fordel, hvis mange ryttere skal ekspederes på en kontrol.

Penge - hvad skal jeg bruge dem til?

Du skal bruge penge til at købe alle måltider og drikke mellem morgenmad og aftensmad og drikkevarer ved afslutningsmiddagen.

Penge - hvor mange skal jeg bruge?

Hvis du ikke vil være alt for sparsommelig eller medbringe mad og barer hjemmefra, skal du bruge ca. 300 danske, 400 svenske og 300 norske kroner.

Solopgang / solnedgang

Sted

Sol-op

Sol-ned

Hirtshals

06:02

N/A

Laholm

05:45

20:38

Brålanda

05:42

20:46

Skien

05:53

20:56

Kristiansand

N/A

20:52

Tog og bus - Hirtshals til Frederikshavn?

Der kører tog fra Hirtshals til Frederikshavn én gang i timen med et skift i Hjørring. Minuttal Hirtshals 35; ankomst Hjørring 58, afgår mod Frederikshavn fra samme perron 02 med ankomst Frederikshavn minuttal 31.

Tog og bus - Aalborg lufthavn til Frederikshavn?

Der er ca. 5 km Fra Aalborg lufthavn til den mindre Lindholm Station (nord for Aalborg) Der kører tog på minuttal 27 én gang i timen til Frederikshavn.

Vandrerhjem - hoteller?

Hvis du kommer før den 17. og rejser efter den 20. august, er der flere gode vandrerhjem og hoteller i området; Aalborg, Frederikshavn, Sæby, Hirtshals, Lønstrup. Se fx:

danhostel.dk